Josef Goebbels

Når jeg har valgt at bruge Goebbels, er sagen naturligvis sat kraftigt på spidsen (bl.a. for at vække interesse - det indrømmer jeg), men der er faktisk en pointe bag: Erfaringerne fra Facebook-gruppen viste nemlig at det i praksis var næsten umuligt for andre end mig at komme bredt til orde på gruppen. Dermed var gruppen ikke et demokratisk værktøj, men et ensidigt propagandaredskab for den som administrerer den.

Og hvad nu hvis gruppen havde heddet "Nej til at 70% af muslimske fædre opdrager deres børn med tæv"? Hvem vil ikke være imod at fædre slår deres børn? Og det er jo gratis at klikke "bliv medlem". Og når man klikker "bliv emdlem", spreder Facebook helt automatisk linket til gruppen. Når den slags memer spreder sig, så aflejrer de ofte en lille mistanke i baghovedet - også på intelligente mennesker som dig! Næste gang et politisk parti taler om at være hårde og kontante mod muslimer, så vil stemmen måske hviske "der er sikkert noget om det". Det kan godt være at du ikke selv gør noget - men måske du bare vender ryggen til istedet!

Og det er stort set umuligt for folk af en anden mening at komme til orde på en Facebook-gruppe - flere prøvede faktisk at advare om at gruppen var "falsk" på væggen - på samme tid voksede den med mere end 2 nye medlemmer i minuttet!

Men når det er sagt, så er det også klart at det kun er den tidlige Goebbels, der ville have elsket Facebook. Efter han kom til magten ville han ganske givet have forbudt mediet, da han nu havde en interesse i at styre emdierne og ikke lade nye diskurser og memer begynde at sprede sig.

Den sene Goebbels ville nok snarere have elsket TV og have grebet tingene an omtrent som Berlusconi gør idag.